Det er nu 2 år siden denne web-site så dagens lys første gang, og i mellemtiden har jeg fået lagt nogle gamle billeder ind her: Danmark - Herringløse - og Saxeville, WI og Waupaca. Jeg vil da også lige gøre opmærksom på, at onkel Alberts bøger om slægten og bondehistorien: "Den Svenske Kusk" og "Kaptajnen på Thorup" stadig er i handelen - søg titlerne på google.

Et af de store gennembrud i slægtsforskningen, er fundet af Dorthe Jensdatter Lunds fødsel i Køge. Det udvidede Birkedal anen med nogle generationer. Dorthe Jensdatters broder, Golic (Gullich) Jensen Lund, boede i Kirkestræde, østre side, i Køge, hvor jeg ofte har haft min gang, og da husene i Køge er velbevarede i Køge, har jeg været et smut i Kirkestræde for at kigge på huset, som Golic boede i. Stenboderne, hvor Sille boede de sidste år, er nu en kirkegård.

I samarbejde med Kirsten Toudal er der fundet yderligere detaljer i Birkedahl slægten, og familien Grandjean er kommet til idet Sophie Amalie Leje's datter, Anna Catharina, gifter sig med Frederik Christian Grandjean. En tur i de scannede kirkebøger fra Norge har medført nogle korrektioner til de kendte data i Grandjean slægten, men også de danske kirkebøger afslører ændringer i bl.a. fødested for nogle af slægtens medlemmer. Her er det Peter Sven i Vancouver, som er primos motor i kirkebogs gennemgang.

På min fædrene side har jeg fundet de 5 X Hans Smed i Herringløse samt Jens Christensen fra Smørum, som overtager et forsømt fæste i Herringløse. Begge familier er beskrevet på www.hh-lokalhistorie.dk samt i årsskriftet fra Gundsø egnen. På FT 1787 for Herringløse er 33% af navnene min faders slægt. Fra Museet var jeg så heldig at kunne købe nogle gamle billeder af slægten. De findes her. Det har været en fantastisk rejse i historien at kortlægge denne gren.

Overraskelser har der også været et par stykker af, idet der er fundet nogle dobbelte aner. De er vist i anetræet.

--------------------------------------------------------------------

Siden her markerer min 50 års fødselsdag og skal handle om min slægtsforskning og mit liv. Min moster's tillykke mail til mig i dagens anledning lød således:

"Jeg husker tydeligt den dag, du blev født. Doktoren havde glemt sin taske, og han kørte så stærkt, at folk troede, at der var sket en ulykke."

At hun så efterfølgende glemte at give mig mad, har vist bare gjort mine lunger stærkere.

Mit navn fik jeg på en helt specielt måde. Oprindeligt havde mine forældre tænkt på at kalde mig Karen eller Mette, men så tog de på en cykeltur en forårsdag.

Jeg lå i en lille efterløber til min fars cykel på turen fra Glostrup til Solrød, hvor mine bedsteforældre har sommerhus. Ved Hundige begyndte det at regne. Først let, så mere og mere. Mine forældre søgte ly under træerne, og mens de stod der i ly for regnen, fik de øje på skiltet med gadenavnet. Anne Birgittes Vej, og dermed var sagen afgjort. Anne Birgitte blev mit navn. Kælenavn Gitte.

Samme dag, kun nogle få uger gammel, lærte jeg at svømme. Mine forældre havde glemt, at der ingen bundprop var i efterløberen til cyklen, og at efterløberen desværre ikke havde stået i læ for regnen, så da de for første gang ville kalde mig ved mit nye navn, havde jeg for travlt med at øve rygsvømning til egentlig at være interesseret.

Og det har fulgt mig. Det med svømningen. Altid ved stranden, høje bølger, regn og torden, eller sol og sommer. Jeg var altid i vandet. Som spejder fik jeg, på en spejderlejr ved Thy, tilnavnet "Lejrens Vandhund" fordi, jeg nægtede at klatvaske ved den fælles vandhane, og i stedet konsekvent svømmede hver morgen i søen. Jeg var meget svær at overtale til at komme op af vandet, og var altid på vej tilbage i vandet så snart, jeg havde sat fødderne på fast grund.

Bellahøjbadet i starten af 1970'erne - jeg husker ikke året.

Jeg husker kun resultatet: 4000 meters brystsvømning. "Dont challenge me, I just may take the challenge and win". Og det var, hvad der skete den dag. En fremmed udfordrede mig, og den dag lærte jeg, at når målet er sat, nægter jeg at give op.

I mine barndomsår i 1960'erne kiggede jeg ofte på et lille "sølv"-stel - 2 kaffekander tud mod tud på en lille bakke-, som stod fremme i mine forældres stue. Min mor fortalte mig, at det havde hun fået af sin kusine Virginia i USA, men de havde ingen kontakt længere.

Jeg lovede mig selv dengang, at en dag ville jeg finde Virignia igen.

Mange år gik, før jeg huskede dette løfte til mig selv. Det var først, da onkel Albert bad om levnedsbeskrivelse, at interessen for slægtsforskning blev vakt. Onkel Albert har skrevet 2 bøger om, hvordan slægterne levede dengang: "Kaptajnen på Thorup" og "Den Svenske Kudsk"

I 1998 fandt jeg så familien i USA og vi tog alle derover - undertegnede, mine forældre og min datter og svigersøn. På den rejse blev vi præsenteret for ikke bare en gren af familien, men 3, alle benævnt med betegnelsen "cousin".

En af dem - Ernest, søn af Niels Christiansen, som emigrerede til USA i 1880, og sønnesøn af Boelsmand og hjuulmand Christian Andreasen - mødte vi i august 1998 på et plejehjem i Wildrose. Han døde senere samme år - 99 år gammel.

En anden af dem - Uncle Finney (søn af min morfaders bror) på Kings Veterans Hospital (WWII), døde året efter.

Det blev for alvor begyndelsen på min slægtsforskning, og min gamle web-side på http://hjem.get2net.dk/Anne blev kommunikationsbroen mellem USA og Danmark indtil jeg i 1998 startede en side på myfamily.com, hvor der er mulighed for at alle kan uploade billeder og udveksle nyheder. Denne side rummer i dag 1000 vis af gamle og nye billeder og de årlige referater fra family reunions med registrering af fødsler og dødsfald og massevis af historie. En hel del af disse billeder har jeg planer om at lægge ind her undervejs i forløbet. Det samme gælder en scannet udgave af min morfars brev til sin bror i USA i 1947, som fortæller om Ane Kirstines død. Ane Kirstine var familiens samlingspunkt, og med hendes død, uddøde også kontakten med familien i USA. Sidste brev blev sendt i 1953.

Der bliver meget at skrive om her, men i første omgang har jeg dog valgt at kreere en simpel database, med relationer og folketællinger samt mine arbejdsnoter.

Dette materiale vil blive gennemgået og korrigeret løbende, men det er et stort projekt, så hvis du finder noget i databasen, som du har kommentarer til, er du velkommen til at sende mig en mail - eller lægge en kommentar i bloggen.

Og Bloggen kunne være et besøg værd, for der vil jeg lægge informationer om enkeltpersoner og igangværende projekter.

God fornøjelse

Anne Elfengård