Det er nu 55 år og nogle timer siden, jeg så dagens lys - og jeg er stadig nysgerrig - Elisabeth Birkedahl f. 1744 ca. Opvarterkone på frederiks hospital - i min verden er hun søster til Lars og Peder Birchedahl - men hvordan beviser vi det - Jeg har brug for din hjælp til dette. Robin Fandt FT for 1787 og gjorde dermed opmærksom på, at vi har data, som, vi skal udforske. Elisabeth Birchedahl - stav det som præsten gjorde - hvem var hun og hvem var hun gift med.

Åtoften 28 - Huset som mine forældre byggede i 1965 - er nu mit - jeg er tilbage i barndommengade og kan kun tislutte mig Anne Linnets ord i sangen: Barndommens gade

"Du gav mig de vagtsomme øjne, på dem skal jeg kendes igen" Anne Linnet har reference til Københavnske gader - Jeg til Solrød, som jeg hader- for min barndom i København er tryg og jeg ville have skrevet i barndommensgade:

Du gav mig de tryggeste rammer - et liv jeg har savnet begrædt

Og det mener jeg - Arkonagade - Reserve Bedste Lasse - hun overstråler mine biologiske bedste forældre - har en plads - en uforglemmelig plads i mit hjerte.

Ingen gave i denne verden kan måle sig med en plastikhest med 100 kr. i muleposen - og det var, hvad jeg fik af Lasse -min reserve Bedstemor - til min konfirmation. Hun døde få år efter - 97 år gammel - hun fik ikke lov at møde mit første barn f. 1975. Desværre.

Jeg er i dag 55 år - og jeg savner Lasse - mere end nogen - for hun var mere for mig end nogen anden -Så her er min hyldest til Lasse - Hanne Larsen, kaldet Lasse - du var der altid for os børn, du opdrog os, du var nærværende, du forkælede specielt mig og - jeg elsker dig for det og husker dig for det. I alle de år, jeg har kendt dig har du været min eneste ægte bedstemor - Du havde måske måttet dele pladsen med min mormoder - hvis hun havde levet - men kræften tog hende, da jeg var 4.

I dag bor jeg i huset mine forældre byggede i 1965 - og inden for hækkes rammer er jeg tryg - det Solrød, som er udenfor skelpælene er et Solrød, jeg hader: Det er min barndoms gade:

Du gav mig de vagtsomme øjne, på dem skal jeg kendes igen

Du gav mig de selvviske løgne - på dem skal du kendes igen

Så fra jeg var 8 til jeg var mere end 18 - var min sang - Teddy - Chano -Jan og John

Jeg vil bo - på vesterbro - mellem folk, jeg kan liiii'''' - folk jeg kender - gamle venner - jeg vil bo - på Vesterbro.

*********************

Det er nu bevist d.d. 29/10-2011 kl 16.30, at Torturbødlen fra 2.verdenskrig ikke er en Birkedal. Hvor navnet kommer fra vides ikke - men det eksisterer ikke 2 generationer bagud. Opslag 259 - Garnisons - 1907 viser ægteskabet mellem "Ib" Birchedahls forældre.

Jeg har lagt en del energi i dette projekt fordi, mit hjerte ikke ønskede at en Birkedahl kunne gøre dette - og beviset taler for sig selv.

*******************

Det er nu 5 år siden denne web-site så dagens lys første gang, og i mellemtiden har jeg fået lagt nogle gamle billeder ind her: Danmark - min fars bedsteforældre - Herringløse - og Saxeville, WI og Waupaca.

Ane Cathrine Birchedahl og Ole Jensen - Matr. nr 52 - Sandby - I 1921 ejer min oldemor halvdelen af huset - Ane Cathrine er hendes moster og stedmoder.

Jeg vil da også lige gøre opmærksom på, at onkel Alberts bøger om slægten og bondehistorien: "Den Svenske Kusk" og "Kaptajnen på Thorup" stadig er i handelen - søg titlerne på google.

Et af de store gennembrud i slægtsforskningen, er fundet af Dorthe Jensdatter Lunds fødsel i Køge. Det udvidede Birkedal anen med nogle generationer. Dorthe Jensdatters broder, Golic (Gullich) Jensen Lund, boede i Kirkestræde, østre side, i Køge, hvor jeg ofte har haft min gang, og da husene i Køge er velbevarede i Køge, har jeg været et smut i Kirkestræde for at kigge på huset, som Golic boede i. Stenboderne, hvor Sille boede de sidste år, er nu en kirkegård.

Der er også fundet et ægteskab mellem Niels Larsen og Kirsten Jensdatter i Hammer Kb 1724 - Jf. oeders 1771 var Niels Larsen (Birchedahl) gift 2 gange. Dette kunne være første gang.

Et andet er side 23 - 25 i "Degnen Peder husum i Kallehauge" - Ludvig Birchedahl navngiver sine mostre i sine breve - Det er Giertrud og Ane - Vi har herefter alle 5 børn (Niels Larsen Birchedahl's og Dorthe jensdatter Lund's) - Lars - Peder - Hans - Giertrud og Ane. (Anna Giertrud er de eneste navne på hans (Lars Birchedahls) børn, som kan henføres til Lars's familie efter Birgitte Dorthea's død (førstefødte))

navne analyse:

Lars's børn:

1) Birgitte Dorthea – opkaldt efter hustruens mor og hans egen mor – Men – Birgitte Dorthea lever ikke længe

2) Ludvig Harboe – hvorfra navnet Ludvig kommer vides ikke – Det er ikke kendt i slægten indtil nu. Bortset fra at en af fadderne er en Harboe.

3) Anna Giertrud – Lars’s søstres navne er mit bedste bud, for der er ingen andre navne fra hans egen familie. Og der er et ægteskab i Hammer - opslag 153 - for Ane Nielsdatter gift med Rasmus Jensen 1762. kun teori - håber at kunne bevise det.

4) Birgitte – ingen mellemnavn – hustruen mor

5) Ester – hustruens bedstemor

Peders børn:

1) Marthe – opkaldt efter hustruens moder

2) Hans Jacob – bror og hustruens fader

3) Jens – Moderens fader

4) Dorte – moderen’ navn

5) Niels – faderens navn

6) Og en dødfødt pige mellem Dorte og Niels.

Som alle sikkert ved, så optræder navnet Birchedahl først efter Lars's dimmision i nordsjælland. Oeder 1771 viser Niels Larsen og ikke Niels Larsen Birchedahl - døtrene er derfor Nieldatter.

Navnet Birchedahl kan være oprindelses stedet - altså Bjørkedalen i norge - eller det kan være antaget af Lars og udstrakt til familien. - er modellen Norske aner - så er det Lars Skrædder - Måske Lars Ludvigsen Skrædder, vi søger. Vi ved at Niels Larsen er født i Danmark (pastor Fyhn) - men er hans far det også??? Er Lars Skrædder Nordmand indvandret til Danmark - Jeg ser en masse på My heritage.com som ivrigt sluger 1775 dødsfaldet i Ørslev - men det er forkert - Det er ikke vores Lars Skrædder.

Noget, der undrer mig er, at andre Birchedahl efterkommere ikke er aktive slægtsforskere, men blot kopierer.

I samarbejde med Kirsten Toudal er der fundet yderligere detaljer i Birkedahl slægten, og familien Grandjean er kommet til idet Sophie Amalie Leje's datter, Anna Catharina, gifter sig med Frederik Christian Grandjean. En tur i de scannede kirkebøger fra Norge har medført nogle korrektioner til de kendte data i Grandjean slægten, men også de danske kirkebøger afslører ændringer i bl.a. fødested for nogle af slægtens medlemmer. Her er det Peter Sven i Vancouver, som er primos motor i kirkebogs gennemgang.

På min fædrene side har jeg fundet de 5 X Hans Smed i Herringløse samt Jens Christensen fra Smørum, som overtager et forsømt fæste i Herringløse. Begge familier er beskrevet på www.hh-lokalhistorie.dk samt i årsskriftet fra Gundsø egnen. På FT 1787 for Herringløse er 33% af navnene min faders slægt. Fra Museet var jeg så heldig at kunne købe nogle gamle billeder af slægten. De findes her. Det har været en fantastisk rejse i historien at kortlægge denne gren.

Overraskelser har der også været et par stykker af, idet der er fundet nogle dobbelte aner. De er vist i anetræet.

--------------------------------------------------------------------

Siden her markerer min 50 års fødselsdag og skal handle om min slægtsforskning og mit liv. Min moster's tillykke mail til mig i dagens anledning lød således:

"Jeg husker tydeligt den dag, du blev født. Doktoren havde glemt sin taske, og han kørte så stærkt, at folk troede, at der var sket en ulykke."

At hun så efterfølgende glemte at give mig mad, har vist bare gjort mine lunger stærkere.

Mit navn fik jeg på en helt specielt måde. Oprindeligt havde mine forældre tænkt på at kalde mig Karen eller Mette, men så tog de på en cykeltur en forårsdag.

Jeg lå i en lille efterløber til min fars cykel på turen fra Glostrup til Solrød, hvor mine bedsteforældre har sommerhus. Ved Hundige begyndte det at regne. Først let, så mere og mere. Mine forældre søgte ly under træerne, og mens de stod der i ly for regnen, fik de øje på skiltet med gadenavnet. Anne Birgittes Vej, og dermed var sagen afgjort. Anne Birgitte blev mit navn. Kælenavn Gitte.

Samme dag, kun nogle få uger gammel, lærte jeg at svømme. Mine forældre havde glemt, at der ingen bundprop var i efterløberen til cyklen, og at efterløberen desværre ikke havde stået i læ for regnen, så da de for første gang ville kalde mig ved mit nye navn, havde jeg for travlt med at øve rygsvømning til egentlig at være interesseret.

Og det har fulgt mig. Det med svømningen. Altid ved stranden, høje bølger, regn og torden, eller sol og sommer. Jeg var altid i vandet. Som spejder fik jeg, på en spejderlejr ved Thy, tilnavnet "Lejrens Vandhund" fordi, jeg nægtede at klatvaske ved den fælles vandhane, og i stedet konsekvent svømmede hver morgen i søen. Jeg var meget svær at overtale til at komme op af vandet, og var altid på vej tilbage i vandet så snart, jeg havde sat fødderne på fast grund.

Bellahøjbadet i starten af 1970'erne - jeg husker ikke året.

Jeg husker kun resultatet: 4000 meters brystsvømning. "Dont challenge me, I just may take the challenge and win". Og det var, hvad der skete den dag. En fremmed udfordrede mig, og den dag lærte jeg, at når målet er sat, nægter jeg at give op.

I mine barndomsår i 1960'erne kiggede jeg ofte på et lille "sølv"-stel - 2 kaffekander tud mod tud på en lille bakke-, som stod fremme i mine forældres stue. Min mor fortalte mig, at det havde hun fået af sin kusine Virginia i USA, men de havde ingen kontakt længere.

Jeg lovede mig selv dengang, at en dag ville jeg finde Virignia igen.

Mange år gik, før jeg huskede dette løfte til mig selv. Det var først, da onkel Albert bad om levnedsbeskrivelse, at interessen for slægtsforskning blev vakt. Onkel Albert har skrevet 2 bøger om, hvordan slægterne levede dengang: "Kaptajnen på Thorup" og "Den Svenske Kudsk"

I 1998 fandt jeg så familien i USA og vi tog alle derover - undertegnede, mine forældre og min datter og svigersøn. På den rejse blev vi præsenteret for ikke bare en gren af familien, men 3, alle benævnt med betegnelsen "cousin".

En af dem - Ernest, søn af Niels Christiansen, som emigrerede til USA i 1880, og sønnesøn af Boelsmand og hjuulmand Christian Andreasen - mødte vi i august 1998 på et plejehjem i Wildrose. Han døde senere samme år - 99 år gammel.

En anden af dem - Uncle Finney (søn af min morfaders bror) på Kings Veterans Hospital (WWII), døde året efter.

Det blev for alvor begyndelsen på min slægtsforskning, og min gamle web-side på http://hjem.get2net.dk/Anne blev kommunikationsbroen mellem USA og Danmark indtil jeg i 1998 startede en side på myfamily.com, hvor der er mulighed for at alle kan uploade billeder og udveksle nyheder. Denne side rummer i dag 1000 vis af gamle og nye billeder og de årlige referater fra family reunions med registrering af fødsler og dødsfald og massevis af historie. En hel del af disse billeder har jeg planer om at lægge ind her undervejs i forløbet. Det samme gælder en scannet udgave af min morfars brev til sin bror i USA i 1947, som fortæller om Ane Kirstines død. Ane Kirstine var familiens samlingspunkt, og med hendes død, uddøde også kontakten med familien i USA. Sidste brev blev sendt i 1953.

Der bliver meget at skrive om her, men i første omgang har jeg dog valgt at kreere en simpel database, med relationer og folketællinger samt mine arbejdsnoter.

Dette materiale vil blive gennemgået og korrigeret løbende, men det er et stort projekt, så hvis du finder noget i databasen, som du har kommentarer til, er du velkommen til at sende mig en mail - eller lægge en kommentar i bloggen.

Og Bloggen kunne være et besøg værd, for der vil jeg lægge informationer om enkeltpersoner og igangværende projekter.

God fornøjelse

Anne Elfengård